Østjyllands Politi modtog søndag kl. 15.48 en anmeldelse om, at en mand var blevet stukket med kniv på en tankstation på Rosenhøj i Viby. Da politiet kom frem, viste det sig, at en 23-årig mand var blevet ramt i maven med en kniv efter noget tumult med en anden mand, som var stukket af fra stedet.
Den 23-årge var ved fuld bevidsthed og blev kørt til hospitalet, hvor han blev opereret for sine skader. Han var også kortvarigt anholdt, mens politiet afklarede hans rolle i sagen. Østjyllands Politi har sikret spor på stedet og efterforsker sagen nærmere for at finde frem til gerningsmanden og klarlægge de nærmere omstændigheder omkring overfaldet.
Har du oplysninger om episoden, kan du kontakte politiet via tlf. 114.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)