24NYT MENER: Ekstra Bladet tier – hvor andre tør

Det socialdemokratiske folketingsmedlem, Mattias Tesfaye, er en hædersmand, der lader ret komme forud for personlig politisk vinding. Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, er derimod en retorisk og intellektuel fluevægter, der i fejhed beskylder et offer for selv at bære ansvaret for sin skæbne.

Det er det indtryk, der står tilbage efter en TV-debat mellem de to mænd – den ene gentleman, den anden kujon – som fandt sted på TV2 i går.

Emnet var Integrations- og Udlændingeminister Inger Støjbergs (V) personlige sikkerhed, som Berlingske forleden satte fokus på. Det er sikkert kommet bag på de færreste danskere, at Støjbergs politiske arbejde udføres med livet som indsats.

Derfor beskyttes hun 24 timer i døgnet af livvagter fra PET. De fleste danskere har sikkert også et kvalificeret bud på hvem, der kunne tænke sig at få ram på ministeren.

Og her var det nærliggende at tro, at man kunne finde en utvetydig afstandstagen fra dette fænomen, som i virkeligheden er et af mange symptomer på, at Danmark er ved at gå i opløsning. De spilleregler, den indbyrdes respekt og den sammenhængskraft, som har kendetegnet Danmark i århundrede, er nu fortid.

De politikere og debattører, som tør at tage kampen op med forpestende imamer og snigende islamisering af Danmark, udtrykker deres meninger vel vidende, at de risikerer – som i tilfældet Lars Hedegaard – at få besøg af den slags pakkepost, man helst var foruden.

Det kræver mod, og dette arbejde kan kun udføres af mandfolk m/k.

Så er der alle de andre.

Det er dem, der befinder sig i samme kategori som Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, Zenia Stampe, Jens Rohde og (med få undtagelser) alle samtlige danske kunstnere. Gruppen af selvgode kendisser, der er ved at eksplodere af politisk korrekthed.

En politisk korrekthed, som vel at mærke oftest kommer til udtryk ved at slå andre oven i hovedet med stråmænd og løgnagtige beskyldninger, eller ved at “tage afstand” fra de mennesker, som gør en ærlig indsats for at redde Danmark.

Denne gruppe nyder – som det er de fleste bekendt – det privilegium, at de kan udtrykke deres meninger, fordømmelser og forargelser ganske gratis. Politisk vold i Danmark er noget, som venstrefløjen og islamister sammen har patent på.

Desto mere kvalmende bliver det imidlertid, når man, som det skete på TV2 i går, kan se folk som Poul Madsen mere end insinuere, at Inger Støjberg egentlig selv er skyld i, at hun er truet på livet.

Det er fejhed i ordets bogstaveligste forstand.

Den “modige” chefredaktør mente åbenbart, at ministeren burde overveje sine gerninger og henviste til den kage, som hun sidste år havde medbragt i ministeriet, for at fejre at udlændingestramning nr. 50 var gennemført.

Meget afslørende, så mente hr. Madsen, at kagen var et udtryk for at “…fejre at der er nogle mennesker, som ikke kan komme til det her land, som måske havde brug for hjælp.” 

Åh, Poul Madsen… Der er ikke et øje tørt.

Men mon ikke der sidder et stort antal danskere derude, som – i modsætning til chefredaktøren – ikke tjener millioner, og derfor er tvunget til at leve med konsekvensen af den ikke-vestlige indvandring helt inde på livet, fordi de ikke har midlerne til at flytte væk, og som derfor ser udlændingestramningerne som et tiltrængt forsøg på at redde Danmark?

Det handler ikke om at fejre, at andre mennesker ikke kan få hjælp, og det ved Ekstra Bladet godt.

Men avisen har reduceret sig selv til et organ, der påpeger politikernes “tone” i stedet for at være tro mod sandheden og mod avisens oprindelige eksistensgrundlag.

De af os, der er gamle nok til at huske bladets kronede dage under folk som Sven Ove Gade, kan kun beklage at avisen, der engang var dansk presses rottweiler, i dag er reduceret til en ynkelig puddel, som med dens forkølede forsøg på at frembringe et “vov”, mest fremstår som en undermåler fyldt med mindreværdskomplekser.

Efter Poul Madsen satte sig til rette i chefredaktørens stol – hvorfra han inkasserer sin millionhyrer, mens han kujonagtigt peger fingre af andre chefer, der gør det samme – har bladet med hastige skridt udviklet sig til en parodi på sig selv.

Morten Jersild introducerede i sin tid som bekendt avisens slogan: “Tør – hvor andre tier”.

I dag er det omvendt.

Ekstra Bladet har placeret sig på den forsigtige side af sandheden, og herfra slår man de modige i hovedet med sin moraliserende kølle. Når noget kræver mod, så tier avisen – hvor andre tør!

De holdninger, som Madsen udtrykker, havde egentlig passet fint ind hos naboen på Politiken. Men en chefredaktør som stråler af venstreorienteret kulturradikalisme, klæder Ekstra Bladet meget, meget dårligt.

Og tænk sig at netop Poul Madsen har nerve til at påtale Støjbergs “tone”.

Udover at dyrke det vist nok laveste niveau af omgangstone i dansk presse, er Ekstra Bladet en avis, der (foruden luderannoncerne som vist nok er det tætteste man kommer på lovligt rufferi i Danmark) i høj grad lever af at mobbe andre.

Her er det vist tilstrækkeligt at minde læserne om bladets årelange mobbekampagne mod Prins Henrik.

Så nej, Poul Madsen – Støjberg kan bage alle de kager, hun har lyst til, og det skal hun kunne gøre uden risiko for at blive fysisk forulempet. Der er ikke noget ‘men’!

Når Ekstra Bladet ikke vil deltage i kampen for Danmark, og i stedet opstiller en række af forbehold for at forsvare de demokratiske spilleregler som I selv nyder godt af, så spar os for jeres “øh”, “tjo”, og “men”.

Så er det egentligt bedre at Ekstra Bladet tier.