Kl. 23.00 i går anmeldte en 27-årig kvinde fra København N, at hun måske var blevet forsøgt voldtaget.
Hun var blevet dårlig og havde lagt sig ind under en pavillon i en fremmed lejr.
Da hun vågnede, lå en mand mellem hendes ben, og hendes bukser var trukket ned. Hun fik sig vristet fri af manden, som flygtede fra stedet. Hun havde aldrig set manden før og kunne kun beskrive ham som en etnisk dansker. Da hun var overbevist om, at manden havde til hensigt at krænke hende seksuelt, kørte politiet den 27-årige kvinde til undersøgelse i nat på Center for Voldtægtsofre med henblik på sikring af eventuelle spor til identifikation af den fremmede mand.
Offeret vil senere i dag onsdag blive afhørt til sagen.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)