Den 29-årige mand er anholdt efter en intens efterforskning. Han fremstilles i grundlovsforhør onsdag.
Efter en intens efterforskning er en 29-årig mand i dag, tirsdag, anholdt og sigtet for en række seksuelle overgreb – blandt dem voldtægt, blufærdighedskrænkelse og ulovlig tvang.
Anholdelsen følger, efter at en større gruppe kvinder for to uger siden indgav en samlet anmeldelse af den 29-årige for voldtægt, seksuelle overgreb og andre krænkelser. Der venter stadig en omfattende efterforskning i forlængelse af de mange anmeldelser, og flere sigtelser kan følge.
Den 29-årige bliver fremstillet i grundlovsforhør onsdag i Dommervagten i Københavns Byret.
Her vil anklagemyndigheden anmode retten om lukkede døre af hensyn til den videre efterforskning. Derfor har Københavns Politi ikke yderligere oplysninger om sagen på nuværende tidspunkt.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)