29-årig mand er anholdt og sigtet for at have eksponeret flere piger for ætsende væske

Onsdag formiddag blev en 29-årig mand fra Horsens fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Horsens. Han er sigtet for at have eksponeret tre piger for ætsende væske i en forretning i Horsens.

 

 

Over en periode på fire uger har tre piger i forbindelse med besøg i den samme forretning i Horsens oplevet at være blevet eksponeret for en ætsende væske. I alle tilfælde ætsede væsken hul i pigernes tøj, og i to tilfælde kom væsken på huden.

 

Episoderne er sket den 27. oktober, 6. november og 25. november.

Sydøstjyllands Politi har efterforsket sagen, og det har ført til, at en 29-årig mand fra Horsens er blevet anholdt.  Manden er sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 245, der omhandler legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter.

Manden har tilstået, at han har eksponeret pigerne for væsken.

Den foreløbige efterforskning tyder på, at der kan være yderligere personer, der er blevet eksponeret for ætsende væsker. Hvis man har mistanke om, at man er blevet eksponeret for ætsende væske – for eksempel i en butik i Horsens eller omegn, opfordrer Sydøstjyllands Politi til, at man hurtigst muligt kontakter politiet på telefon 1-1-4.

Efterforskningen tyder på nuværende tidspunkt ikke på, at der hverken er tale om terror, hadforbrydelser eller lignende.

Sydøstjyllands Politi har ikke yderligere oplysninger at dele med offentligheden på nuværende tidspunkt.

Få 24NYT LEVERET GRATIS PÅ MAIL

Du kan altid afmelde dig både nyhedsmail og samtykke. Vi deler ikke din email-adresse med andre. Nyhedsmailen kan af og til indeholde reklame. Når du tilmelder dig her, accepteres disse vilkår.

24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.

Vær med til at sikre avisens fremtid

29,-/uge

Mindstepris 749,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md.

19,-/uge

Mindstepris 989,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 1 år –  kun 989kr. pr. år

Spar 1560 kr.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)