300 fængselsbetjente ramt af PTSD

Justitsministeriet anslår, at der er 300 fængselsbetjente, der lider af en posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD). Hvert år afskediges cirka 15 betjente på grund af sygdommen. Fængselsforbundet efterlyser mere forebyggelse og et stærkere sikkerhedsnet for de ramte.

Ni ud af ti med PTSD bliver skilt, og få eller ingen kan vende tilbage til deres arbejde. En PTSD-ramt får med andre ord aldrig sig selv og sit liv tilbage, som det var.

Justitsminister Søren Pape Poulsen anslår i et svar til Retsudvalget, at der er omkring 300 nuværende og tidligere fængselsbetjente med PTSD.

Problemet er så stort, at regeringen og DF har aftalt i den nye finanslov, at det skal undersøges, hvordan man bliver bedre til at forebygge PTSD blandt fængselsbetjente.

Det fremgår af ministerens svar, at et rådgivnings- og støttecenter for PTSD-ramte fængselsbetjente og deres pårørende kan komme på tale. Det samme gælder to væresteder for PTSD, hvor fængselsbetjentene kan mødes.

Forbundssekretær i Fængselsforbundet René Larsen er glad for, at der bliver sat lys på området.

”Vi har i Fængselsforbundet længe efterlyst et større fokus på fængselsbetjente med PTSD og peget på, at de bør have samme muligheder som veteraner fra forsvaret. Så vi glæder os til at se, hvad justitsministeriet når frem til,” siger han.

Han vurderer, at der hvert år er cirka 15 fængselsbetjente, der mister jobbet på grund af diagnosen, og de bliver ofte ladt i stikken.

”Som det er nu, er der ikke meget hjælpe at hente for PTSD-ramte fængselsbetjente, når først afskedigelsen er trådt i kraft og arbejdsskadesagen er kørt. De er ude af både Kriminalforsorgens og Fængselsforbundets hænder, og der står ikke andre og griber dem, som for alvor forstår deres situation. Det mangler i høj grad,” siger han.

Anerkendt erhvervssygdom
PTSD-ramte fængselsbetjente har i det hele taget ikke haft lette kår, når det gjaldt  at finde en tålelig vej videre i livet. Det er ikke mere end 20 år siden, PTSD kom på listen over erhvervssygdomme og blev anerkendt som sygdom i arbejdsskadesager. Det skete netop i forbindelse med, at Fængselsforbundet førte arbejdsskadesager for PTSD-ramte fængselsbetjente.

”Vi førte i starten af nullerne to arbejdsskadesager for PTSD-ramte fængselsbetjente, og det var i den forbindelse, diagnosen kom på listen over godkendte erhvervssygdomme. Det var en stor landvinding, og betyder, at vores medlemmer har mulighed for at få erstatning og helbredsbetinget pension, og altså har et økonomisk fundament, når det personlige er smuldret under dem,” siger René Larsen.

Mere fokus på forebyggelse
Det er essentielt, at der spændes et stærkere sikkerhedsnet ud under PTSD-ramte fængselsbetjente, efter de har forladt arbejdsmarkedet. Men det er også vigtigt at styrke den forebyggende indsats ude i fængslerne, så færre betjente ender med psykiske lidelser som følge af, at de passer deres job. Det mener Bo Yde Sørensen, forbundssekretær i Fængselsforbundet.

”Det er ekstremt vigtigt, at ledere holder øje med fængselsbetjentenes mentalhygiejne. At betjenten bliver tilbudt grundig supervision, og at man kan tale om omplacering, hvis der begynder at være ansatser til, at en fængselsbetjent er psykisk ude af balance,” siger han.

Han mener samtidig, at Kriminalforsorgen bør været meget skarpere på at undervise fængselsbetjente i sikkerhed.

”Lederne bliver nødt til at have skarpt fokus på dagligdags sikkerhed, så vi bedre kan forebygge, at de voldsomme situationer overhovedet finder sted. Det kan være små ting som, hvordan vi omgås de indsatte helt lavpraktisk. For eksempel at en problematisk indsat, der skal flyttes fra et sted til et andet, altid går foran betjentene.”

”Man kan ikke fjerne fysisk vold, men man kan mindske den ved at tale om sikkerhed, have en forsvarlig bemanding og undgå alenearbejde,” siger Bo Yde Sørensen.