En medarbejder på genbrugsstationen på Birkegårdsvej i Hasselager kontaktede søndag kl. 17.13 politiet og fortalte, at en mand havde kørt ind i hans bil, og han mistænkte, at bilisten var påvirket.
Medarbejderen forklarede, at bilisten sad og sov i sin bil på genbrugspladsen, da den skulle til at lukke. Da medarbejderen vækkede ham, kørte bilisten ind i medarbejderens bil, hvorefter han standsede og igen faldt i søvn bag rattet.
En patrulje kørte til stedet, hvor de fik vækket den 35-årige mand. Han virkede voldsomt påvirket af stoffer eller alkohol, og han blev anholdt og sigtet for sprit- og narkokørsel. Desuden blev han sigtet for at have kørt ind i en anden bil, og da han er frakendt kørekortet, blev han også sigtet for kørsel i frakendelsestiden.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)