Østjyllands Politi har fundet liget af den 40-årige mand fra Djursland, som har været savnet siden sidste torsdag. Endnu en person er fredag fremstillet i grundlovsforhør.
Torsdag eftermiddag fandt Østjyllands Politi liget af en 40-årig mand, som har været efterlyst siden lørdag, da han ikke var set siden torsdag aften.
Liget af den 40-årige blev, på baggrund af en intensiv drabsefterforskning, fundet i et skovområde tæt på byen Gassum ved Randers. På findestedet blev der foretaget omfattende kriminaltekniske undersøgelser i et tæt samarbejde med retsmedicinere. I den forbindelse var et større område afspærret.
Torsdag eftermiddag foretog Østjyllands Politi endvidere anholdelser af 2 mænd på hhv. 37 og 23 år. Den 23-årige mand blev løsladt efter endt afhøring.
Af hensyn til den igangværende og meget omfangsrige efterforskning har Østjyllands Politi pt. ikke yderligere oplysninger.
Den 40-årige mands pårørende er underrettet.
24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.
Vær med til at sikre avisens fremtid
29,-/uge Mindstepris 749,-
Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md. | 19,-/uge Mindstepris 989,-
Min. abonnementsperiode: 1 år – kun 989kr. pr. år Spar 1560 kr. |