Politiet efterforsker mistænkeligt forhold i Esbjerg
En 55-årig kvinde er indlagt på sygehus og er alvorligt tilskadekommen, mens en 58-årig mand er anholdt i sagen.
Syd- og Sønderjyllands Politi og redningsberedskabet modtog klokken 18.23 via 1-1-2 anmeldelse om, at en 55-årig kvinde i en bolig på Gl. Vardevej i Esbjerg havde akut brug for lægehjælp.
Den 55-årige kvinde blev indlagt på sygehus og er alvorligt tilskadekommen.
Politiet efterforsker hændelsen som et mistænkeligt forhold og har anholdt en 58-årig mand i sagen.
Anklagemyndigheden skal tirsdag tage stilling til eventuel fremstilling i grundlovsforhør.
Syd- og Sønderjyllands Politi kan af hensyn til den aktuelle efterforskning i øjeblikket ikke oplyse yderligere til pressen.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)