KARREBÆKSMINDE:
En 78-årig mand fra Esbjerg mistede fredag eftermiddag livet i et færdselsuheld, der skete på Skælskørvej ved Karrebækstorp. Den 78-årige cyklede på vejen, da han ifølge vidneforklaringer pludselig svingede ud foran en bil, der kom bagfra. Bilisten – en 43-årig mand fra Rude – kunne ikke undgå at ramme cyklisten, som blev erklæret død ved ankomsten til sygehuset i Slagelse. Den 43-årige blev rutinemæssigt alkotestet og narkometertestet, men ingen af testerne gav udslag. Vejen var spærret frem til klokken 16.39, mens politi og den tilkaldte bilinspektør undersøgte uheldsstedet.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)