Politiet opfordrer flugtbilist til at melde sig selv.
En 79-årig mand, der onsdag blev svært kvæstet ved en trafikulykke nær Alslev mellem Varde og Esbjerg, afgik torsdag formiddag ved døden på Skejby Sygehus i Aarhus.
De pårørende er underrettet.
Ved hændelsen påkørte en firhjulstrækker cyklisten, og køretøjet forlod ulykkesstedet uden at standse op.
Det er trods en intensiv efterforskning foreløbig ikke lykkedes Syd- og Sønderjyllands Politi at identificere køretøjet, men efterforskningen fortsætter. Og politiet opfordrer flugtbilisten til at melde sig selv.
Politiet er desuden fortsat interesseret i at komme i kontakt med vidner, der overværede ulykken, og i at komme i kontakt med borgere, som i øvrigt måtte have information om hændelsen.
Signalement af køretøjet
- En pickup/firehjulstrækker med åbent lad
- Brun eller bronzefarvet
- Højre sidespejl er beskadiget som følge af ulykken
- Ukendt model, men der kan være tale om en Toyota eller en VW
- Der var en enkelt person i køretøjet, da ulykken fandt sted
- Bilen kom kørende ad en sidevej nord for Alslev og drejede derefter ud på Hjerting Landevej, hvor ulykken fandt sted
Køretøjet fortsatte i sydgående retning mod Esbjerg efter ulykken
Borgere kan kontakte politiets servicecenter på telefon 1-1-4.
24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.
Vær med til at sikre avisens fremtid
29,-/uge Mindstepris 749,-
Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md. | 19,-/uge Mindstepris 989,-
Min. abonnementsperiode: 1 år – kun 989kr. pr. år Spar 1560 kr. |
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)