15 tidligere topofficerer, som siden 2016 har skiftet løbebane og i dag ernærer sig ved at falbyde våben og materiel til deres gamle kolleger. At personlige relationer kan præge Forsvarets indkøbsbeslutninger kan være problematisk i en tid, hvor Forsvaret skal indkøbe nyt udstyr for svimlende milliardbeløb, skriver Berlingske.
”Forsvarsindustri og lobbyvirksomheder ansætter folk, der har dybt kendskab til Forsvaret. Rigtig mange skifter job i centraladministrationen og Forsvaret ud med private stillinger, hvor de lobbyer lige præcis dem, de arbejdede sammen med før. Der er en risiko for usaglige hensyn i indkøbene, både hvis forsvarsansatte vil indynde sig hos fremtidige ansættere, og når de har taget springet og bruger deres viden og netværk.
Nuværende ansatte i toppen af Forsvaret og for eksempel Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) kan have incitament til ikke at være alt for kritiske, når de behandler tilbud fra en mulig fremtidig arbejdsgiver. Ved man, at man på et tidspunkt skal ud og have en karriere i det private, påvirker det så den måde, man varetager sit job på.
Manglende regulering af såkaldt svingdørslobbyisme i Danmark har EU-Kommissionen kritiseret flere år i træk i dets årsrapport om retsstatssituationen. Danmark mangler et lobbyregister, hvor offentligheden kan se, hvem som arbejder for hvilken sag, hvordan de gør det og hvem i centraladministrationen de holder møder med. Og i modsætning til f.eks. Norge, Tyskland og USA har Danmark heller ikke nedkølingsperioder, som forhindrer nøglemedarbejdere i at springe direkte over på den anden side af bordet”.
24NYT: Lobbyisme er blot et pænt ord for det, man kalder korruption i andre lande. Offentlige og private aktører opererer i en grå zone, hvor de opfatter hinanden som partnere, der hver især skal give noget, så der bliver tale om win-win. Effekten af lobbyisme er en kombination af vennetjenester, særbehandling og lokumsaftaler, idet særinteresser begunstiges på bekostning af almeninteressen. Mange offentlige opgaver bliver derfor dyrere og dårligere.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)