40-årig anholdt for voldtægt på 18-årige

Midt- og Vestjyllands Politi har anholdt en 40-årig mand, der mistænkes for at stå bag en voldtægt og et voldtægtsforsøg begået i Hvidbjerg på Thyholm.

Den mand, Midt- og Vestjyllands Politi tirsdag den 1. oktober 2024 har anholdt, er sigtet for et voldtægtsforsøg i maj måned 2024 i Hvidbjerg og for natten til lørdag den 24. august 2024 at have voldtaget en 18-årig kvinde – også i Hvidbjerg.

“Vi har haft efterforskere til at arbejde med de konkrete sager, samtidig med at politikredsens vagtcentral og patruljer den seneste tid har holdt et ekstra vågent øje med området. Efterforskningen har i dag ført til anholdelse af den sigtede. Vi håber, at anholdelsen kan være med til at skabe tryghed for beboerne i lokalsamfundet,” siger politikommissær Theis Thylstrup, der er leder af afdelingen for personfarlig kriminalitet i Midt- og Vestjyllands Politis centrale efterforskning.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)