Nu skal Dan Jørgensen promovere atomkraft

EU valgte i begyndelsen af året at anerkende de små modulære atomreaktorers (SMR) potentielle bidrag til at nå energi- og klimamålene i Green Deal, som er EU’s store klimapolitiske aftale.Og det betyder, at små atomreaktorer skal udbredes i EU, skriver Berlingske.

”Og ansvaret for at få det til at lykkes er nu blevet placeret. Nemlig hos Danmarks kommende EU-kommissær, Dan Jørgensen (S), som forventes inden længe at blive endeligt godkendt som energi- og boligkommissær. Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har helt konkret udstukket det som en bunden opgave for Dan Jørgensen at skubbe på udviklingen og implementeringen af netop SMR i løbet af 2030erne.

Valget af Dan Jørgensen til at skubbe på udbredelsen af atomenergi er interessant, da Danmark historisk har været et atomskeptisk land. Dan Jørgensen selv har klart afvist, at atomkraft nogensinde skal ses som en del af fremtidens grønne energiforsyning. Samtidig var han som klima-, energi- og forsyningsminister i den tidligere S-regering imod EUs forsøg på at anerkende atomenergi som ’bæredygtigt’ i 2019. Nu får han altså til opgave at undersøge mulighederne for netop at udbrede atomenergi”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)