Til sommer kommer der nye såkaldte styrkemål fra NATO, og kravene kan æde så meget af det økonomiske råderum, at regeringen kan blive tvunget til at ty til offentlige besparelser eller højere skat for at få råd, skriver Berlingske.
”Det kan få mærkbare konsekvenser for danskerne, hvis forsvarsalliancens nye såkaldte styrkemål kræver, at militærbudgettet stiger med bare en halv procent af BNP. Så er regeringen nødt til at overveje, om den vil lave besparelser i den offentlige sektor, vil indføre ny beskatning eller eventuelt kan finde pengene via reformer.
En stigning i forsvarsudgifterne fra 2 til 2,5 procent vil æde tre fjerdedele af det frie økonomiske råderum – en kæmpe årlig regning på 14,5 milliarder kroner om året. Men som det står nu, er det frie råderum på 20,5 milliarder kroner om året i 2030, ifølge tænketankens udregninger.
Tager man forsvarsudgifterne fra det frie råderum, er der noget andet, man ikke får. At tage fem milliarder er nok o.k. – men allerede ved ti milliarder, altså halvdelen, begynder det at gøre ondt for alvor”.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)