Påstod at være politiagent – medarbejdere tilbageholdt

Mandag eftermiddag blev politiet kaldt til en arbejdsplads i Faxe, hvor en mand under påskud af at være fra efterretningstjenesten var braset ind på et kontor, hvor der sad to medarbejdere. Han havde forhindret dem i at forlade stedet, men det lykkedes medarbejderne at tilkalde hjælp, og herefter forlod manden kontoret. Politiet fandt kort efter frem til ham et andet sted i bygningen, og her blev han anholdt klokken 16.23. Det var en 43-årig mand fra lokalområdet, og han blev sigtet for ulovlig frihedsberøvelse og taget med til politistationen i Næstved til afhøring. Her forklarede han, at han ville forhindre, at der blev solgt piller på stedet, og at han derfor havde “anholdt” de to medarbejdere. Den 43-årige blev løsladt efter afhøring klokken 19.55.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)