Indvandring udhuler danskernes velfærd


I sektionen “24NYT Kommenterer” bringer vi kommentarer til nyheder og indlæg, som de etablerede medier har bragt, og som 24NYT har et politisk ukorrekt syn på. 
 

En række danske medier har for nylig kunnet berette, at Bornholms Regionskommune skal spare 13 mio. kr. på ældreområdet – og det kan ske ved kun at bade de ældre hver 14. dag og så bruge vådservietter for resten.

Spareforslaget er en direkte konsekvens af den massive indvandring til Danmark. Næsten alle, der får flygtningestatus i Danmark, bliver jo til indvandrere, og regningerne skal betales af den del af befolkningen, som konkurrerer med indvandrerne om velfærdsydelser, herunder de ældre i Bornholms Regionskommune.

Det siger sig selv, at når befolkningen vokser så kraftigt, kan det ikke undgå at berøre størstedelen af de velfærdsområder, danskerne kender. Allerede det nuværende indvandringsniveau tvinger kommunerne til nedskæringer i velfærd og serviceydelser for at finansiere de nytilkomne. Det kunne man bl.a. læse i Jyllands-Posten, hvor 18 borgmestre har udtalt, at det bliver tilfældet hos dem. Stiger antallet, vil sådanne forringelser skulle øges tilsvarende.

Nedskæringerne på velfærdsområdet rammer danskere, der har boet her hele deres liv og som har bidraget til det danske samfund. Disse menneskers velfærd beskæres nu. De sølle 13 mio. kr., som de ældres velfærd i Bornholms Regionskommune skal reduceres med, bør sammenholdes med den netto udgift på 36 mia. kr., som indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande udløste i 2015. Det var en stigning på 1 mia. kr. i forhold til 2014. Man kan altså roligt gå ud fra, at den regning til indvandring, som danskerne betaler, stiger med 1 mia. kr. om året. Dvs. 37 mia. kr. i 2016 og 38 mia. kr. i 2017.

Hertil kommer den ekstra udgift på 12 mia. kr. til VLAKs ghettopakke, som ikke er andet end symbolpolitik og endnu et mislykket integrationsprojekt. Der er altså økonomisk råderum til Mjølnerparken, Tingbjerg og integrationsindustrien, men ikke til, at de ældre på Bornholm og andre steder kan opretholde det samme levevis og levestandard, som resten af samfundet har.

Spareforslaget fra Bornholm må siges at være rystende læsning:

Besparelsesforslag i hjemmeplejen:

Vask uden vand – 2.590.000 kr.
Bad reduceres fra en gang om ugen til hver anden uge – 813.000 kr.
Rengøring reduceres fra hver anden uge til hver tredje uge – 1.482.000 kr.
Loft på psykisk hjælp og støtte – 1.105.000 kr.
Klippekort til aktiviteter uden for kvalitetsstandarden afskaffes – 1.498 .000 kr.

Besparelsesforslag på plejeboligområdet:

Bad reduceres fra en gang om ugen til hver anden uge – 143.000 kr.
Reducering personlig hygiejne 1,5 min. morgen og aften – 1.208.000 kr.
Rengøring reduceres fra hver anden uge til hver tredje uge – 465.000 kr.
Ingen pædagoger på plejeboligområdet – 2.260.000 kr.
Motivere meget plejekrævende borgere til at flytte i plejebolig – 839.000 kr.
Afskaffelse af pædagogiske måltider – 380.000 kr.
Afskaffelse af “Det gode liv” materialer – 204.000 kr.
Afskaffelse af “Det gode liv” løn – 676.000 kr.

Sparekataloget indeholder spareforslag for i alt 13.663.000 kr.

Servicedirektøren har indstillet, at sparekataloget sendes i høring i Ældrerådet og i CenterMED for Ældre. Høringsfristen er 24. april 2018

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)