Farvel til hus, bil og røde bøffer

Svag vækst i det kommende årti vil markant sænke danskernes levestandard. Det bliver meget svært, og ofte umuligt, for unge danskere at opbygge en tilværelse med hus, to biler, spændende rejser og røde bøffer.

I perioden fra 2018 til 2027 får Danmark en gennemsnitlig årlig vækst pr. indbygger på omkring én pct. Den svage vækst skyldes, at der bliver flere ældre i forhold til antal unge, skriver den tidligere overvismand og professor i økonomi ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen i Berlingske. Han burde have nævnt, at den faldende levestandard også skyldes, at der fødes flere børn, og at vi er flere om at dele kagen og væksten pr. indbygger.

Under normale omstændigheder er det positivt, at der fødes flere børn, for så kan et land få en højere vækst på længere sigt. I Danmark er 21,6 pct. af alle børn imidlertid født af kvinder, der enten er indvandrere eller efterkommere, primært syriske og tyrkiske kvinder.

Væksten pr. indbygger bliver lavere i de kommende år, fordi de fleste indvandrerbørn aldrig kommer til at bidrage til samfundet. De socialt belastede underklassebørn er nemlig intelligens- og kompetencemæssigt langt bagud i forhold til etniske danskere. Dermed får de svært ved at klare sig i det danske samfund, forsørge sig selv og blive bidragsydere til velfærdssamfundet.

Amerikansk forskning viser, at fattige børn med en social belastet opvækst, lav intelligens og dårlig selvbeherskelse er ekstrem dyre for samfundet. De tegner sig for 81 pct. af alle udgifter i forbindelse med kriminalitet, 78 pct. af alle udgifter til medicin og 66 pct. af alle udgifter til bistandshjælp. Deres træk på de offentlige kasser er med andre ord enormt.

Senest har Kraka og Deloitte offentliggjort en rapport om de langsigtede konsekvenser forbundet med andelen af ikke-vestlige elever i skoleklasserne. Jo flere ikke-vestlige elever der er i en klasse, jo lavere livsindkomst kan klassens elever forvente i fremtiden. Hvis blot 15 pct. af eleverne har ikke-vestlig baggrund, falder hele klassens forventede livsindkomst med op mod 20 pct. Stiger andelen af ikke-vestlige elever til mellem 25 og 30 pct., falder den forventede livsindkomst med over 30 pct. for hele klassen.

Cepos og Dansk Erhverv opfordrer til, at man bruger råderummet frem mod 2030 til at øge vækstpotentialet gennem skattelettelser. Men det er der ingen forståelse for, hverken i befolkningen eller på Christiansborg. Ved de seneste fire valg til Folketinget har 70 pct. af de adspurgte angivet, at de foretrækker mere offentlig velfærd frem for vækstfremmende skattelettelser. I 2009 mente 40 pct. af danskerne ifølge Kantar Gallup, at de betalte for meget i skat. I dag er tallet skrumpet til 29. Selv blandt Venstres vælgere svarer 60 pct. i dag, at skatteniveauet er passende.

Alt tyder således på, at unge danskere bliver nødt til at sænke ambitionsniveauet og indstille sig på en tilværelse uden hus, to biler i carporten, spændende rejser og røde bøffer. Men hvad gør man ikke for fællesskabet.

André Rossmann