Jobfest uden fremgang i økonomien

”Beskæftigelsen fortsætter med at stige i Danmark. Det er den største jobvækst i over 10 år”, konkluderer glade økonomer ifølge Berlingske. Blandt dem er Nykredits cheføkonom, Tore Stramer, Dansk Byggeris cheføkonom Bo Sandberg og DA’s cheføkonom, Anders Borup Christensen.

Som sædvanlig fortæller Berlingske ikke hele sandheden.

Beskæftigelsen slår ganske vist rekord, men den skyldes primært udenlandsk arbejdskraft og ikke etnisk dansk arbejdskraft. Hele 44 pct. af stigningen i beskæftigelsen siden 2013 kommer fra udenlandsk arbejdskraft.

Beskæftigelsesgraden, der toppede før finanskrisen med 72 pct. af danskerne i den arbejdsduelige alder i arbejde, var kun 70,1 pct. i maj 2018. I mange EU-lande har beskæftigelsen for længst nået niveauer, der er højere end før krisen, mens vi i Danmark mangler ca. 70.000 job for at ramme niveauet fra før krisen.

Beskæftigelsen måles typisk i antal personer og tager ikke højde for deltidsansatte. Det betyder, at det samlede antal arbejdstimer kan være lavt, selvom rekordmange mennesker er i job. Det er tilfældet i øjeblikket, for ca. 36 pct. af jobfremgangen er deltid, primært i servicebranchen. Det er en branche, som har svært ved at skabe job, hvor medarbejderne kan forsørge en hel familie. Antallet af ”working poor” i Danmark er med andre ord stigende.

Sidst men ikke mindst påpeger økonomer, at beskæftigelsen godt kan stige, uden at det afspejler en egentlig fremgang i økonomien. Det er tilfældet, hvis produktiviteten står stille eller er negativ.

Vi kan sagtens have superhøj beskæftigelsesvækst, men hvis ikke vi har nogen produktivitetsvækst, så behøver aktiviteten ikke at være specielt stærk af den grund. Det er tilfældet med dansk produktivitet, som ifølge de seneste tal udvikler sig direkte negativt. Siden 2015 er danskerne blevet nemlig mindre værdiskabende pr. arbejdstime.