”Tak, fordi I stemte, det er dejligt, når flere indvandrere bruger demokratisk rettighed”, skriver Jyllands-Posten (JP) i en leder.
”At flere nu benytter sig af denne demokratiske rettighed, kan kun hilses velkommen. Naturligvis er det bekymrende, hvis de mange krydser ved liste B er udtryk for en automatreaktion dikteret af en religiøs leder. Sammenblanding af religion og politik skal man holde sig fra. Med de foreliggende tal og med den viden, som vi har nu, er det imidlertid overordentlig vanskeligt at kunne konkludere. Valget er frit og hemmeligt. Påstanden om religiøs styring skal man være varsom med at fremføre som en kendsgerning”.
24NYT: ”Det er vanskeligt at konkludere, at de mange krydser ved liste B er udtryk for diktat fra religiøse muslimske ledere. Derfor skal man være varsom med at fremføre påstanden om religiøs styring som en kendsgerning”, skriver den jyske avis JP, som dermed er dummere end politiet tillader.
At det er en kendsgerning, kunne Berlingske bekræfte forleden. Avisen skrev nemlig, at tusindvis af muslimer kort før folketingsvalget fik en klar besked i en aarhusiansk moské: Stem på Enhedslisten eller Radikale Venstre. I en københavnsk moské blev moskégængerne tilsvarende anbefalet konkrete folketingskandidater, der ifølge moskeen tjente muslimer bedst.
Vi giver ordet til Morten Messerschmidt, som i Berlingske skriver følgende:
”Havde man i ghettoerne stemt som i andre socialt belastede områder, ville mobiliseringen være udtryk for en sund, demokratisk tendens. Men sammenstimlingen om netop de Radikale, tilskyndet af moskeernes imamer og i udenlandsk valgmateriale på gaderne, understreger nu kun delingen af landet. Her stemtes netop ikke ud fra anskuelse og overbevisning, men ud fra hvem der bedst bistår i den videre islamisering af Danmark. Hvem der giver mest frihed til oprettelse af muslimske friskoler. Hvem der giver bedst adgang til ophold og sociale ydelser. Hvem der mest forstående agiterer for burkaer og anden islamisk levevis i det offentlige rum. Hvem der giver mest på integrationskontoen.
De muslimske ghettoer stemte ud fra, hvem der bedst viderefører omdannelsen af danskernes land fra et nationalt og homogent fællesskab til en kulturelt sammensat og dermed ikkesammenhængende nation, hvor end ikke folkestyret forener os, men blot understreger vore forskelle”.
Så kan de lære det i Jylland.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)