Kommuner spænder ben for private plejehjem

80.000 flere ældre over 85 år vil der ifølge Kommunernes Landsforening (KL) være i 2025. Mens dette udfordrer velfærdsstatens økonomi, giver det forretningsmuligheder for private aktører, der gerne vil investere i de mange manglende plejeboliger, som det stigende antal ældre får brug for. Kommunerne gør imidlertid alt hvad de kan for holde private aktører ude. Det skriver Berlingske.

Vores oplevelse er, at mange kommuner ikke er interesseret i, at der kommer private plejehjem, for dem har kommunen ikke kontrol over”, siger Jon Thorlacius Krog, som er branchedirektør i Selveje Danmark, hvor adskillige selvejende plejehjem er organiserede.

Behovet for plejehjem er ellers stort ifølge kommunerne selv, og siden 2007 har der eksisteret lovgivning, som skal sikre, at private aktører kan komme ind på markedet og derved aflaste de kommunale byggeudgifter.

24NYT: Antallet af ældre vokser voldsomt, og det gør behovet for plejeboliger. Mens der i dag er 36.000 plejeboliger til ældre i hele Danmark, vil der frem mod 2030 være behov for 46.000 plejeboliger.

Selv om der er mangel på plejeboliger, nægter kommunerne at samarbejde med private leverandører. I 57 kommuner findes der derfor slet ikke private plejehjem.

Det er dog ikke lovgivning, der står i vejen for udlicitering af plejehjem, men ideologiske og privatøkonomiske hensyn hos den kommunale mafia, som med næb og kløer beskytter sine interesser.

Selv om kommunernes afvisning af udlicitering forringer de ældres velfærd, har politikerne ingen reel interesse i at tage et opgør med kommunerne og tvinge dem til at sende flere opgaver i udbud qua decideret lovgivning. Der er ingen stemmer i det.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)