AE’s forslag om opkvalificering af ufaglærte er blålys

I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) er man enig i, at der kan være fornuft i at øge arbejdsudbuddet. Det skal dog ske via opkvalificering af ufaglærte og ikke via skattelettelser til de rigeste og forringelser for de svageste i samfundet, skriver AE’s direktør, Lars Andersen, i Berlingske.

AE har på baggrund af omfattende registeranalyser beregnet effekten på de offentlige kasser, bruttonationalprodukt og arbejdsudbud, hvis man hvert år giver 2.000 ekstra ufaglærte 30-årige en faglært uddannelse.

AE’s beregninger viser, at det allerede efter 5 år giver overskud for det offentlige, hvis man formår at uddanne 2.000 ekstra ufaglærte om året. Over tid vil det årlige overskud stige til tre mia. kr. Det skyldes, at man får markant lettere ved at finde et job, når man får en faglært uddannelse. Dermed stiger arbejdsudbuddet, og det er en god forretning for det offentlige.

24NYT: ”Vi skal opkvalificere og efteruddanne” brøler politikere, fagbevægelsen og Lars Andersen fra AE som svar på spørgsmålet om, hvordan Danmark skal øge arbejdskraftudbuddet. Men eksperterne siger, at efteruddannelse og opkvalificering af umotiverede ufaglærte er virkningsløse.

Internationale eksperter, herunder lektor Lars Skipper fra Aarhus Universitet, har påpeget, at man ikke kan uddanne +40-årige ufaglærte til mere produktivitet. Årsagen findes ikke i mangel på uddannelsestilbud, men derimod mangel på basale evner og arbejdsmoral. At gøre ufaglærte til faglærte er derfor ikke kun ineffektivt, men også usædvanlig dyrt.

Hele 600.000 voksne ufaglærte i dette land mangler basale læse- og skrivefærdigheder, og mange har hårdt brug for at få nye kompetencer for at kunne blive på arbejdsmarkedet. Alligevel har næsten hver anden ufaglært ikke fundet det nødvendigt at tage efteruddannelse, og færre bruger voksen- og efteruddannelserne, som samtidig er blevet kritiseret for at være for dårlige.

Fagbladet 3F har berettet, at langt færre ufaglærte over 25 år ønsker en fremtid som faglært arbejder eller håndværker. Kun 17% af dem har lyst til at sætte sig på skolebænken. Flertallet af landets ufaglærte er med andre ord ikke motiverede til at tage en faglært uddannelse.

Nina Smith, som er professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet og tidligere økonomisk vismand, siger, at man skal droppe forestillingen om, at de ca. 800.000 danskere på overførselsindkomst er én stor arbejdskraftreserve, som kan opkvalificeres og hentes ind på arbejdsmarkedet for at sikre vækst og velfærdsstat. Det er blår i øjnene på befolkningen, og man bør derfor holde op med at presse folk, som reelt ikke har noget arbejdspotentiale at give af, i job.

Virkeligheden er, at opkvalificering og efteruddannelse af danske ufaglærte er spild af penge. Vi kan lige så godt acceptere, at vi har fået et proletariat af uengagerede, lavere uddannede og knap så begavede borgere, der hverken kan få et job eller en fornuftig placering i samfundet. Mange steder udfoldes der til gengæld en betydelig kreativitet for at undgå at blive arbejdsramt eller miste overførselsindkomster.

AE’s beregninger har ingen gang på dansk jord.