Europas jøder flytter til Israel

Voksende antisemitisme og utryghed er årsagen til, at mange europæiske jøder pakker deres liv samen og flytter til Israel, skriver Kristeligt Dagblad.

Sidste år udvandrede 30.087 jøder til Israel, en stigning på syv procent i forhold til året før. Det viser tal fra den jødiske organisation The Jewish Agency for Israel, som registrerer jødiske tilflyttere til Israel. 3.967 af dem emigrerede fra Vesteuropa, heraf 2.723 fra Frankrig, som de senere år har været vidne til adskillige antisemitiske hændelser, senest da over 100 jødiske gravsten i Strasbourg i denne uge blev overmalet med hagekors.

9 ud af 10 europæiske jøder mener, at antisemitismen er vokset de seneste fem år, viser den hidtil mest omfattende rapport om emnet, udgivet af EU i 2018 og baseret på svar fra 16.395 jøder i 12 EU-lande. 82 pct. af de tyske jøder ser antisemitisme som et alvorligt problem, i Belgien er andelen 86 pct. og i Frankrig hele 95 pct.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)