Identitetsvanvid truer det civiliserede samfund

Douglas Murray er redaktør af det britiske magasin Spectator og en af de førende borgerlige ideologer. Hans forrige bog, ”The Strange Death of Europe, var en advarsel mod den islamiske indvandring til Europa.

I sin nyeste bog, ”The Madness of Crowds”, ser Murray kritisk på den identitetspolitik, der ser mennesket som medlem af en gruppe og ikke som individ. Det skriver Bent Blüdnikow i Berlingske.

Disse identitetsgrupper er baserede på seksuel identitet, etnisk herkomst eller andre forhold, der kan være med til at definere en gruppe.

På universiteter kan man nu læse fag udelukkende baseret på seksuel orientering eller etnisk oprindelse, hvor hvide mænds klassiske kulturelle frembringelser bliver fravalgt, fordi de ifølge identitetspolitikken repræsenterer den hvide mands verden, der har udelukket og undertrykt andres kultur. Universitetsstuderende kræver Platon og Immanuel Kant strøget fra pensum og erstattet af eksempelvis sorte filosoffer. Hovedargumentet er, at vort samfund i virkeligheden er racistisk, sexistisk, homofobisk og transfobisk.

Det er Douglas Murrays vurdering, at kampen for kvinders, homoseksuelles og etniske gruppers rettigheder ikke blot er en kamp for disse gruppers rettigheder og identitet, men er blevet en ny form for moralitet, hvor kampen for rettigheder og identitet er en ny religion og en måde at signalere, at man er et godt menneske.

Hvis denne bevægelse bliver ved med at vokse, så er det en fare for det vestlige demokrati, mener Murray. Et relativistisk syn på samfundet vil brede sig. Et syn, hvor kvinder anses for bedre end mænd, hvor alle kan blive homoseksuelle eller ændre køn, og hvor alle, der ikke passer ind i disse grupper, betragtes som hvide undertrykkere.

Med identitetspolitikken følger en indskrænkning af ytringsfriheden, fordi grupper forlanger stadig snævrere rammer for, hvad de vil acceptere for ikke at blive krænkede.

Identitetspolitiken er ifølge Murray blevet en erstatningsreligion, fordi de ”gamle religioners” indflydelse i den vestlige verden er mindsket. Den nye tro på identitetspolitik har medført angreb på ytringsfriheden. Siger man noget forkert, kan man risikere fyring eller ydmygelse.

Kommunismen faldt, og man troede, at nu ville friheden vokse, men en ny trussel er ved at vokse sig stærk. Truslen bæres frem af identitetspolitikken. Den dømmer folk for, hvad de er, og ikke for, hvad de gør. Er du en hvid mand, undertrykker du automatisk kvinder og sorte og er dømt som undertrykker.