Antallet af praktiserende læger er faldet med 9 pct. siden 2007.
I antal er der tale om et fald på 327 læger på landsplan på de 13 år. Der er dog store forskelle i, hvilke regioner der er hårdest ramt.
Værst ser det ud i Region Nordjylland, som siden 2007 har oplevet et fald på 23 pct.
Dernæst følger Region Sjælland, som i samme periode har oplevet et fald på 18,1 pct., mens Region Syddanmark har oplevet et mere begrænset fald i antallet af praktiserende læger på 4,3 pct.
Det er meget bekymrende tal, fordi der er tale om et større fald end forventet.
Udviklingen er en potentiel katastrofe for planerne for det samlede sundhedsvæsen, hvor man jo med de højt specialiserede supersygehuse har nedlagt mange sengepladser og regner med, at de praktiserende læger står klar til at overtage patienterne.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)