Dommedagstrusler, syndflodsfrygt o. lign. har i tidernes løb traditionelt tjent som markedsføring for religiøse og politiske bevægelser. De kan skabe ”folkestemninger”.
For 30 år siden udgav FN en ekspertrapport, der fastslog, at verden kun havde 10 år til at standse den globale opvarmning, hvis ikke polerne skulle smelte, havet stige og oversvømme bl.a. Bangladesh, hvilket ville fordrive 90 mio. mennesker, mens USA’s frugtbare hvedebælte ville blive tørkeramt.
Det skete som bekendt ikke, men både før og efter 1989 har vi hørt, at nu går Jorden under om 10 år. Ikke overraskende udlægges også den seneste rapport fra ICCP sådan, at der er 10 år til undergangen, selvom rapporten faktisk ikke selv siger det, men sådan vælger mange alligevel at udlægge det.
For mange antager klimaet en religiøs karakter, der skal sikre deres personlige frelse. Det er dette religiøse hysteri, der forklarer ønsket om, at vi som samfund bruger formuer på at gennemføre grøn omstilling og dermed gøre os en lille smule mere ”rene”, end vi allerede er.
I deres ideologisk og religiøst motiverede kamp overdriver klimaforkæmpere konsekvent de gode budskaber, sikkert i den bedste mening, men det fremmer hverken deres troværdighed eller sagen.
Som andre problemer kan klimaudfordringerne løses med sund fornuft og brug af den markedsøkonomi, der siden tidernes morgen har gavnet menneskehedens udvikling. Hvad klimaudfordringerne derimod ikke har brug for, er religiøst hysteri og falleret planøkonomi. Læs mere her.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)