Flygtningekrisen udstiller EU’s impotens

Hvem er skurken? Præsident Erdogan, der forbryder sig mod den aftale, han indgik med EU i 2016? Eller EU, der har vendt det blinde øje til og beroet sig på, at aftalen ville stå ved magt? Det spørgsmål stiller Venstres EU-parlamentsmedlem Søren Gade i Berlingske.

Vi ligger fuldstændig, som vi har redt. Der er ingen mennesker at skyde skylden på ud over os selv”, mener Søren Gade.

Siden flygtningekrisen i 2015 har EU-Kommissionen siddet på hænderne. Kommissionen har ikke lukket de ydre grænser, selv om den har haft fem års varsel. ”Det udstiller EU’s impotens, at du står og kigger på noget, der har været en trussel mod EU i fem år, uden at gøre noget ved det. Det er dybt begrædeligt”, siger Søren Gade og tilføjer: ”I stedet har vi deponeret vores selvbestemmelse hos Tyrkiet og Erdogan, og den afpresning, han udsætter os for lige nu, kommer til at virke. Vi kommer til at betale de penge, han gerne vil have”.

Lige nu og her skal vi støtte Grækenland og Bulgarien så meget, som vi kan, men løsningen er ikke at sende flere milliarder til præsidentpaladset i Tyrkiet og forvente, at de opfører sig venligt”, siger Peter Kofod, DF’s EU-parlamentsmedlem.

24NYT: Det er en falliterklæring for EU, at man har lagt Europas migrationsproblemer i hænderne på en islamistisk diktator som Erdogan. EU har lukket øjnene, betalt sig fra problemet og håbet, at det gik over af sig selv. Nu kommer regningen tilbage i form af et fornyet migrationspres. De humanitære, militære og politiske problemer i det impotente EU’s nærområder er fortsat ikke løst.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)