Forskere skal teste, om mundbind beskytter mod COVID-19 i det offentlige rum

I storbyer verden over er mundbind blevet en del af bybilledet under corona-pandemien. Men der mangler stadig viden om, i hvor høj grad mundbind faktisk er med til at beskytte den enkelte mod at blive smittet. Med en bevilling på fem mio. kr. fra Salling Fondene vil en gruppe forskere fra fire hospitaler i Region Hovedstaden nu systematisk undersøge, om mundbind reducerer risikoen for corona-smitte.

Under den nuværende COVID-19-pandemi med coronavirus anbefaler de danske sundhedsmyndigheder brug af mundbind ved håndtering af smittede i sundhedssektoren, men udenfor sundhedsvæsenet anbefales mundbind ikke. Ifølge en af forskerne bag projektet, professor, overlæge og dr.med. Henning Bundgaard fra Hjertemedicinsk Klinik på Rigshospitalet, kan studiet bidrage med væsentlig viden om potentialet i brugen af mundbind.

– Hvis dette studie viser, at et så enkelt og billigt tiltag som brug af mundbind reducerer COVID-19-smitten, vil dette kunne redde liv og spare ressourcer i sundhedsvæsenet. Samtidig vil det potentielt set kunne bidrage væsentligt til at åbne samfundene igen, hvis deltagere i studiet med mundbind er beskyttet. Dette gælder selvfølgelig både i Danmark og andre steder, siger Henning Bundgaard.

På baggrund af en ansøgning i denne uge har Salling Fondene hastebehandlet forskernes ansøgning torsdag, så forskningsprojektet kan sættes i gang med det samme, forklarer Jens Bjerg Sørensen, formand for Købmand Herman Sallings Fond, den ene af de to fonde bag Salling Group.

– Fra Salling Fondenes side er vi meget opmærksomme på, hvordan vi kan bidrage i den nuværende situation. Dette forskningsprojekt kan tilvejebringe ny viden, der forhåbentlig kan hjælpe til at mindske smitten og åbne vores samfund op igen, siger Jens Bjerg Sørensen.

Skal afdække effekten af mundbind en gang for alle
Ifølge professor og overlæge Kasper Iversen fra Herlev-Gentofte Hospital er der flere udfordringer ved at bære mundbind, og den yder derfor ikke nødvendigvis fuld beskyttelse mod virus. Han er tillige med Henning Bundgaard projektleder for studiet sammen med professorerne og overlægerne Christian Torp-Pedersen fra Nordsjællands Hospital, Thomas Benfield fra Hvidovre Hospital og Henrik Ullum fra Rigshospitalet.

– For mange personer kan det være svært at bære mundbind konsekvent hele tiden. I nogle tilfælde er den ikke tilstrækkeligt tæt, og samtidig holder den kun maksimalt i otte timer, før den skal skiftes. Måske er et øget brug af mundbind en del af løsningen, men der er behov for, at vi i et godt videnskabeligt studie afklarer effekten af mundbind en gang for alle, siger Kasper Iversen.

Udover Salling Fondenes finansiering af forskningsstudiet stiller Salling Group sine butikker til rådighed for forskningsprojektet, så deltagere i studiet kan findes blandt medarbejdere og kunder i føtex, Bilka og Netto landet over samt blandt medarbejdere på Salling Groups lagre. I samarbejde med Salling Groups ledelse vil forskerne spørge medarbejdere i Salling Group, om de ønsker at deltage i projektet.

– Som en af de landsdækkende virksomheder, der fortsat holder åbent, kan vi gøre en forskel. Vores medarbejdere har allerede ydet en kæmpe indsats de seneste uger, og jeg oplever stor intern lyst til, at vi bliver ved med at tage ansvar. Sammen med vores kunder i føtex, Bilka og Netto har vi nu mulighed for at yde et bidrag, der kan gøre en forskel både herhjemme og i udlandet, siger Per Bank, administrerende direktør i Salling Group.

Forsøgsperioden begynder onsdag den 8. april.

———————

Fakta 1 – Hvad ved vi om mundbinds beskyttelse mod vira?

Sundhedsmyndighederne i forskellige lande har forskellige anbefalinger om brug af mundbind i det offentlige rum under en epidemi. I en nylig artikel i det ansete tidsskrift The Lancet Respiratory Medicine konkluderer forfatterne, at vi nu og her mangler forskning til at afklare, om mundbind kan forhindre smitte uden for sundhedsvæsenet, hvis der vel at mærke er nok mundbind til at dække behovet.

De danske forskeres udgangspunkt for studiet er, at mundbind kan mindske smittespredningen. Det bygger de blandt andet på et tidligere japansk spørgeskemastudie, som viste, at mundbind reducerede skolebørns risiko for at få influenza med ca. 15%.

Den nuværende coronavirus antages primært at komme ind via munden gennem dråbesmitte – herfra spredes den til luftvejene og til mave-tarm-kanalen. Virus kan overføres via fysisk kontakt og via kontaktflader, hvis en person efter berøring fører hånden med virus på op til munden. Et studie blandt lægestuderende har tidligere vist, at de berørte deres ansigt gennemsnitligt 23 gange pr time, og at de i 44% af tilfældene endda berørte deres slimhinder.

———————

Fakta 2 – Om studiet

Studiet gennemføres som et lodtrækningsstudie omfattende 6.000 deltagere, hvor den ene halvdel af forsøgspersonerne skal leve som normalt og følge myndighedernes anbefalinger under corona-epidemien, mens den anden halvdel skal bære mundbind, hver gang de forlader egen bolig.

I alt skal der findes 6.000 deltagere, og de søges i første omgang blandt Salling Groups medarbejdere. Hvis man herved ikke når helt op på 6.000, vil forskerne søge deltagere blandt kunderne. Forsøgspersonerne må ikke tidligere være smittet med coronavirus, og de må ikke normalt bære mundbind på deres arbejde eller i fritiden. Forsøgsdeltagerne skal teste sig selv i hele forsøgsperioden, dels ved at måle antistoffer, dels ved at pode sig selv i svælg og sende prøverne tilbage til forskerne til undersøgelse. Ved afslutningen af perioden testes deltagerne igen med begge tests for corona-smitte. Studiet gennemføres i en måned fra den 8. april, hvorefter alle test fra forsøgspersonerne analyseres.

Seniorforsker Kerstin Skovgaard fra (Institut for Bioteknologi og Biomedicin, Danmarks Tekniske Universitet) og seniorforsker Ramona Trebbien (Virus & Mikrobiologisk Specialdiagnostik / Virus Overvågning og Forskning, Statens Serum Institut) står for udvikling og etablering af den diagnostiske enhed, som i studiet skal stå for at analysere prøverne for SARS-CoV-2, fire andre mindre patogene typer af coronavirus samt influenza A og B virus.