”Der vil være nogle teknisk og naturvidenskabeligt orienterede mennesker, der synes, det er ærgerligt, at unge nu i stigende grad vælger humaniora. De vil sige, at det netop er naturvidenskaben, der skal finde en coronavaccine og løse problemerne. Men det er godt, at der er flere humanister, for teknisk og naturvidenskabeligt orienterede mennesker ikke kan sættes i spidsen for et fællesskab”, skriver kommunikationsrådgiver Kresten Schultz-Jørgensen i Berlingske.
Ifølge Kresten Schultz-Jørgensen kunne Københavns Universitet for nylig melde om en rekordstor fremgang i antallet af kvote 2-ansøgninger til universitets humanistiske uddannelser. Næsten 100 pct. flere ansøgninger var landet hos humaniora. Selv de vesteuropæiske sprogfag, som ellers har levet en skyggetilværelse, buldrer frem i statistikken.
Der har gennem tiderne været gjort diverse tiltag for at sikre bedre overensstemmelse mellem erhvervslivets behov og kandidaters kompetencer, men det er aldrig lykkedes.
Mens erhvervslivet er på jagt efter STEM-uddannede, dvs. uddannende indenfor videnskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik, søger de unge massivt hen imod humaniora.
Danmark vil i 2028 mangle ca. 10.000 STEM-uddannede og 70.000 faglærte, mens vi til gengæld kommer til at have et stort overskud af akademikere, der ikke kan få et arbejde.
I forhold til mange andre EU-lande er der i Danmark færre studerende, der læser på STEM-uddannelser. Således går 20 pct. af de studerende i Danmark på en STEM-uddannelse, mens gennemsnittet i EU er 27 pct. og i et land som Finland op mod 35 pct. Når det alene gælder de lange, videregående uddannelser, er snittet for Danmark og EU henholdvis knap 20 og 28 pct.
Da Danmark uddanner mennesker til job, der ikke findes på arbejdsmarkeder, er hver femte dimittend fra de lange videregående uddannelser i København ledig i mindst seks måneder et år efter endt studium. Aalborg topper med 35 pct.
København er den by, der har flest ledige akademikere såsom egyptologer, nærorientalske arkæologer og kandidater i anvendt filosofi, som samfundet ikke har brug for.
Antallet af ledige dimittender fra landets universiteter er siden 2013 vokset fra 4.000 til 6.000 personer. Mens ledigheden blandt befolkningen generelt var ca. 4 pct. inden coronakrisen, var ledigheden blandt nyuddannede akademikere over 30 pct.
Politikerne belønner ikke universiteterne for at producere de uddannelser, der efterspørges af erhvervslivet, men for at få så mange som muligt igennem uddannelsessystemet.
Universiteterne har derfor mange incitamenter til at producere flest mulige kandidater lettest muligt, men ingen direkte incitamenter til at sikre dem et uddannelsesindhold, som giver et job.
Fokus på universiteterne er ganske logisk på at få så mange halvstuderede røvere igennem så hurtigt som muligt ved at sænke beståelseskravene og give relativt højere karakterer for en relativt mindre krævende præstation som følge af et væsentligt reduceret pensum.
Hele magister-pølsemaskinen avler derfor en masse sløje humanister, der ikke kan bruges til noget. Der er eksempler på studier, hvor 50 pct. ikke finder arbejde med et virkefelt inden for det studium, de har taget en uddannelse på.
Danmark uddanner hvert år et stort antal mennesker til ledighed, men det generer ikke danskerne. De bakker op om de partier, som er fast besluttet på at fastholde dette enorme spild af menneskelige og økonomiske ressourcer.
André Rossmann
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)