Det kinesiske eventyr er slut

Når kinesiske troldefabrikker i øjeblikket masseproducerer mængder af fake news, misinformation og fordrejninger, er det et afgørende tegn på en markant forandring af Kinas forhold til den vestlige verden. Et forhold, der er blevet mere kynisk, brutalt og fjendtligt. Det siger den russisk-britiske forfatter, Peter Pomerantsev, til Berlingske.

For mens kinesiske fake news-kampagner sædvanligvis har rettet sig mod pro-demokratiske aktivister og politikere i enklaver som Taiwan og Hongkong, har et stadig mere konfrontatorisk Beijing i løbet af coronakrisen tilsyneladende udpeget den vestlige verden som strategisk mål for misinformation og påvirkningskampagner.

Senest har Kina kørt en global misinformationskampagne for at undvige at blive holdt ansvarlig for pandemiens udbrud og for at forbedre sit internationale image.

Pomerantsev peger på, at Kina indtil for nylig har fremmet sine interesser med et venligt ansigt, med handelsruter og kommercielle relationer i et forsøg på at opbygge vestlig afhængighed. ”Det har mange tidligere peget på som farligt, men vestlige regeringer har været forført af pengene. Nu hører vi for første gang i Storbritannien, at vi ikke kan vende tilbage til normaltilstanden. At vi er nødt til at gentænke vores forhold til kineserne. At de er farlige”.

Mens man i USA, Storbritannien og andre vestlige lande allerede er gået i gang med at gentænke forholdet til Kina, går livet fortsat sin vante gang i Danmark.

Efter finanskrisen var mantraet i Danmark, at Kina snart ville overtage USA’s plads som verdens største økonomi. Konklusionen var, at Danmark skulle tilpasse sig. Vi skulle holde op med at tale om Tiananmen, Tibet og andre trælse sager. Al fokus blev rettet mod at sikre danske virksomheder adgang til det kinesiske marked.

I 2008 indgik Danmark et strategisk partnerskab med Kina, og året efter sendte vi den omstridte ”verbalnote” for at slå fast, at Danmark er imod tibetansk uafhængighed. Erhvervsledere og universiteter har heppet løs på den danske tilpasningspolitik.

De danske interesser i Kina er i dag betydelige. Varehandelen med Kina beløber sig til ca. 75 mia. kr. Ca. 500 danske virksomheder er til stede i Kina, som i dag er Danmarks største handelspartner i Asien. Danske virksomheder som Arla, Bestseller, Carlsberg, Danish Crown, Grundfos, Lego, Lundbeck, Mærsk, Novo Nordisk og Velux har i høj grad lukreret på de voksende afsætningsmuligheder, som partnerskabet har sikret dem på det kinesiske marked.

Ambassaden i Beijing er blevet udbygget til i dag at rangere som en af Danmarks allerstørste diplomatiske missioner i udlandet med omkring 35 udsendte diplomater/attachéer og 70 medarbejdere i alt.

Før coronakrisen var danske politikere, erhvervsfolk og mediefolk så forhippede på at tage afstand fra USA og heppe på Kina, at de fremstillede det kinesiske diktatur som et eftertragtelsesværdigt demokrati og en pålidelig supermagt, der er forkæmper for globaliseringen, frihandelen og miljøet. Journalisten Rasmus Tantholdt gik så vidt som på TV2 News at sige, at ”vi har mere til fælles med Kina end med USA”.

Men nu er festen slut. De globale værdi- og forsyningskæder må forventes at blive radikalt forandrede som følge af krisen. Før coronakrisen handlede det om at have forsyningskæden så simpel, smidig og omkostningseffektiv som muligt. I fremtiden vil det handle om at have en robust og modstandsdygtig forsyningskæde på bekostning af lave priser og stordriftsfordele.

I forretningslivet vil der ske et skifte fra globale forsyningskæder til mere regional og lokal produktion. Produktionsarbejdspladser vil blive trukket tilbage til de lande, man havde udflyttet dem fra. Automatisering og robotisering vil gøre det muligt at trække mange arbejdspladser tilbage til USA og Europa.

Den udvikling kan ikke undgå at ramme dansk erhvervsliv. Senest har coronakrisen eksponeret en kritisk mangel på værnemidler. Den skyldes, at Danmark ikke har egenproduktion af værnemidler og er helt afhængig af Kina og få andre leverandører på dette område.

I erhvervslivet håber man fortsat på et mirakel, og den kinesiske lobby arbejder hårdt på at fastholde fortællingen om, at det er i Kina, at fremtiden ligger for danske virksomheder. Det må være svært at forlige sig med tanken om, at det kinesiske eventyr er slut.

André Rossmann