Danmark kunne muligvis have haft en langt mildere og mindre omkostningsfuld vej gennem coronakrisen, hvis de danske myndigheder havde fulgt en klar anbefaling, som EUs agentur for sygdomsbekæmpelse (ECDC) sendte til Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut helt tilbage i begyndelsen af februar. Det skriver Berlingske.
Et dokument fra ECDC udstiller ifølge eksperter, hvordan de danske myndigheder – ligesom mange andre lande – undervurderede coronavirussen i begyndelsen af pandemien og ikke formåede at formulere en effektiv teststrategi.
Myndighederne var for tilbagelænede og tog ikke rigtig alvoren ind på det tidspunkt, og den danske strategi var i pandemiens begyndelse derfor betydelig mere lemfældig, end de europæiske anbefalinger lagde op til.
Ud over ECDC har også Verdenssundhedsorganisationen (WHO) gentagne gange de seneste måneder insisteret på, at test var det mest effektive middel til at inddæmme smitten.
”Men Danmark havde ikke testkapacitet til at udføre en effektiv inddæmningsstrategi. Så det var mission impossible for os”, siger professor og ekspert i pandemier ved Roskilde Universitet, Lone Simonsen.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)