Integrationen der blev væk

Integration betyder, at man skal beherske det danske sprog i skrift og tale, at man er selvforsørgende, og at man anerkender det danske demokrati og den danske retsstat, skriver Asger Aamund i Berlingske.

Det var hensigten og forventningerne, at migranterne fra Mellemøsten og Afrika i løbet af en generation eller to ville tilegne sig danske værdier, levevis og klikke glat på plads i det samvirkende Danmark.

I Danmark ser vi det som samfundets ansvar at integrere indvandrere, ligesom vi gør folkeskolen ansvarlig for, at vore børn lærer at læse og skrive. Vi har derfor etableret et vældigt migrantindustrielt kompleks med tusindvis af konsulenter, tolke, arbejdsformidlere, sproglærere og sociale sagsarbejdere.

Men slår vi hele bonen op efter næsten 60 års integrationsarbejde, må vi konstatere, at hvad angår migranter med arabisk kulturbaggrund, er integrationen en total fiasko uden udsigt til forbedring.

Islam gør op med den kristne etik og det kristne værdigrundlag og bygger på ældgamle arabiske stammekulturer, som nu bliver helliggjort i Koranen. Klanen dominerer stammen, som dominerer familien, der dominerer individet. Gamle mænd dominerer unge mænd, mænd dominerer kvinder. Politisk islam er en dominanskultur, en mandskultur, en krigerkultur.

 

Så længe danske politikere og medier ikke forstår denne sammenhæng, må vi leve med en stor befolkningsgruppes had til vores frihed, vores demokrati og vores retsstat.