Vil coronakrisens hastelove blive permanente?

Coronakrisens hastelove har i uhørt omfang flyttet magt fra Folketinget til regeringen, skriver Berlingske.

Ganske vist har regeringen benyttet sig af såkaldte solnedgangsklausuler – en slags udløbsdato – men vi har allerede set, at det ikke nødvendigvis hjælper.

Forsvarsminister Trine Bramsen sagde i sidste uge, at hun sammen med de øvrige partier vil drøfte muligheden for at give politiet permanent ret til at blokere hjemmesider uden en dommerkendelse – noget, som ordensmagten med en midlertidig hastelov har fået lov til på grund af coronakrisen. Ifølge Bramsen har det nemlig vist sig ”meget effektivt”.

24NYT: De politikker, der gennemføres i krisetider – angiveligt for at afbøde negative konsekvenser – næsten altid varer længere end selve kriserne, mener prof. Peter Kurrild-Klitgaard. I krisetider er politikere og vælgere tilbøjelige til at acceptere politikker, de ikke ellers ville ønske sig til hverdag, men paradokset er så, at når krisen er forbi, fortsætter mange af politikkerne ufortrødent. De accelererer måske ikke yderligere – men de forsvinder sjældent helt.

Mange af de sikkerhedsforanstaltninger, der blev indført efter 11/9, og som har medført drakoniske begrænsninger på borgerne, er ikke afskaffet, selv når de ikke længere synes nødvendige eller virkningsfulde.

Så det kan godt være, at hjælpepakkerne indført i marts udfases. Det kan godt være, at solnedgangsklausuler på den magt, der er overladt regeringen, vil sikre, at de ikke alle fortsætter uendeligt.

Men hvis historien lærer os noget, er det, at der findes intet så permanent i politik som en midlertidig foranstaltning.

Så om 10, 20 og 30 år vil vi formodentlig slæbe rundt med coronakrisepolitikker fra 2020, der kun var ment som midlertidige