Coronakrisens forløb har udstillet, at EU mangler både evnen til at koordinere landenes indsats under en sundhedskrise og kapaciteten til at bekæmpe krisen, skriver Jyllands-Posten.
Det mener EU-Kommissionen, som i sit forslag til nyt EU-budget lancerer det politiske svar på manglerne: et sundhedsprogram til 70 mia. kr. over syv år. Kommissionen vil 23-doble budgettet til fælles sundhed og tror på mere EU-magt over sundhedspolitikken på sigt.
I første omgang er tanken, at pengene skal bruges til bl.a. rådgivning, teknisk bistand, uddannelse, udstyr og forskning. Det er dog problematisk, at man samtidig begynder at tale om at centralisere sundhedspolitikken, give EU flere kompetencer i forhold til de nationale sundhedsvæsener og på sigt skabe en ”sundhedsunion”.
I det lys vakte det opsigt, da næstformand i EU-kommissionen, Margaritis Schinas, på pressemødet sagde: ”Jeg er ikke i en position til at annoncere, hvordan sådan en EU’s sundhedsunion kan se ud i fremtiden. Men jeg tror, at vi nu er ved første fase i en proces, der en dag vil gøre det til konkret virkelighed”.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)