Østjyllands Politi beder offentligheden om hjælp til at få identificeret en gerningsmand til et røveri begået i Aarhus tidligt om morgenen den 9. august.
En 18-årig mand blev tidligt om morgenen ved 5/6-tiden den 9. august udsat for et røveri i en baggård ved Badstuegade, hvor to mænd frarøvede ham et par sko og to sølvhalskæder.
Politiet har fundet frem til den ene af de to gerningsmænd, der den 16. september blev fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet til den 9. oktober. Men det er endnu ikke lykkedes at få identificeret den anden gerningsmand. Derfor offentliggør Østjyllands Politi nu overvågningsbilleder af manden i håb om, at offentligheden kan hjælpe med at få ham genkendt.
Manden beskrives som:
- 20-22 år gammel
- 180 cm høj
- Muskuløs af kropsbygning med store overarme og bredde skuldre
- Lys i huden
- Brunt, kort hår der var tætklippet i siderne
- Talte dansk med accent
- Bar guldbriller med klart glas
- Var iført en mørkeblå, langærmet T-shirt af mærket Moncler og jeans
Ved du, hvem manden er, så kontakt Østjyllands Politi på telefon 114.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)