Efterlysning af mand mistænkt for vold i Bagsværd
Københavns Vestegns Politi efterlyser en yngre mand som mistænkes for at have udsat en anden mand for slag i ansigtet under diskussion om opførsel i trafikken den 20. maj 2020 kl ca. 12:15 ud for Krogshøjvej 154 i Bagsværd. Manden der mistænkes beskrives som 25-30 år, 175-185 cm høj, alm. af bygning, skaldet, iført blå cykelhjelm, mørkeblå trøje, blå bukser og sorte cykelsko.
” Vi er klar over at voldforholdet ligge noget tilbage, men da vi uden held har prøvet andre efterforskningskridt, vælger vi nu at offentliggøre den mistænktes foto,” siger politikommissær Stefan Karlskov Asmussen.
Hvis du kender manden, så hører vi gerne fra dig på telefon 4386 1448.
(Privatfoto af mistænkte).
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)