Folk arbejder hjemmefra som aldrig før. Hvad der i forvejen var en stigende trend gennem det seneste årti, er kun blevet mere populært siden verden blev ramt af krav om mundbind og social afstand. Heldigvis har internettet og moderne software gjort det let for både virksomheder og medarbejdere at fortsætte arbejdet uden de store problemer.
Med nye muligheder kommer der dog også nye udfordringer. GDPR blev i 2018 indført i hele Europa, og det har medført at virksomheder i hele landet nu har et ansvar for at holde personlig data sikkert og væk fra uønskede øjne. Virksomheder der har været udsat for succesfulde angreb kan miste dyrebar tillid, der i sidste ende kan koste virksomheden mange penge i tabt fortjeneste.
Der kommer derfor en række spørgsmål både for arbejdsgiveren, såvel som medarbejdere som arbejder hjemmefra, men også fra private der blot bruger internettet til at tjekke Facebook eller sende emails. Uanset hvad man foretager sig er der høj chance for at man bruger sine personlige oplysninger, fra ens fulde navn og adresse, til kreditkort og cpr numre.
Nedenfor går vi de fem vigtigste foranstaltninger omkring cybersikkerhed efter i sømmene, der med garanti vil stramme sikkerheden op på enhver computer, mobil eller tablet der er forbundet til internettet.
1. Stærke adgangskoder
Nok en af de absolut vigtigste ting man kan gøre som bruger af et system, er at have et sikkert kodeord. Langt de fleste uønskede online “gæster” tiltvinger sig adgang til systemerne ved hjælp af kodeord, i modsætning til hvad mange Hollywood film ellers gerne viser. Nogle gange bliver en hjemmesides database med en liste kodeord lækket til offentligheden, og andre gange bliver den simpelthen gættet af et computerprogram der afprøver hundredvis af koder i sekundet.
Der er altså en god grund til at vælge et længere kodeord, med både små og store bogstaver, tal og symboler. Og selvom det kan virke uoverskueligt, anbefales alle at benytte forskellige kodeord på alle hjemmesider og services, for at minimere potentiel skade, skulle det værste være ude. I dag kan man få krypteret software der hjælper med at huske adgangskoder, og browsere såsom Google Chrome har også indbygget funktioner der hjælper med at huske på koderne.
2. Krypteret forbindelse
På nogle arbejdspladser kan det ligefrem være et krav for at tilgå deres intranet, men uanset kan både medarbejdere og private få gavn af at forbinde til internettet via en VPN forbindelse. Det hjælper med at ændre enhedens IP adresse, kryptere al data der bliver sendt frem og tilbage over internettet, og gør det derfor sværere for uvedkommende at tiltuske sig adgang, for blot at nævne et par af hovedfunktionerne bag en VPN (virtuelt privat netværk).
Disse tjenester fungerer ved at man installerer en app eller et program på sin enhed, der fungerer mellem det offentlige internet og ens private maskine. Alt data der bliver sendt og modtaget kommer gennem VPN tjenesten der forstærker sikkerheden gevaldigt, og en VPN er et godt skridt i retningen mod at blive anonym på internettet. Mange af disse tjenester tillader også at mange kan tilgå hjemmesider og tjenester der er blokeret i nogle lande, eller på nogle institutioner eller arbejdspladser. Mange af tjenesterne tilbyder også at blokere reklamer på både hjemmesider og videoer, ligesom de også blokerer for hjemmesider der er kendt for at have skadelig software installeret.
3. Forskellige enheder til privaten og arbejdet
Det kan også være en god idé at holde privatlivet adskilt fra ens professionelle karriere ved at anskaffe sig en computer eller smartphone der udelukkende bliver brugt til arbejdsbrug. På den måde kan man bedre gardere sig imod tyveri af alle ens data. Virksomheder er som regel mere udsatte for præcise angreb og især visse brancher modtager mange forsøg dagligt, så det kan være smart at holde så få oplysninger på arbejdscomputeren som muligt.
4. Gem obligatoriske sikkerhedskopier af data
Cybersikkerhed handler ikke kun om at sikre ens data mod andre mennesker. Også vejr og vind, slitage og skader på hardware kan være årsager til man mister dyrebar data fra arbejdet eller uerstattelige fotos af familien. Derfor er et af de vigtigste råd hvad cybersikkerhed angår nemlig at tage backups ofte, og gerne flere kopier man gemmer forskellige steder. Der findes en række apps og programmer der kan kryptere disse backups, så de ikke er tilgængelige for enhver der finder USB nøglen med de sidste 3 års backup af arbejdsdata.
5. Opsæt firewalls og antivirussoftware
Firewalls og antivirus er på mange arbejdspladser et krav allerede, især efter at GDPR reglementet trådte i kraft og dataansvarlige nu har en række forpligtelser der skal overholdes. Men det er ikke alle arbejdsgivere der endnu har sat sig helt ind i reglerne, og derfor kan det være man selv skal installere disse programmer og apps. Fælles for både firewalls og antivirus er at de passivt hjælper dig med at holde dine data sikre fra andre mennesker eller robotter der gerne vil tilgå din computer eller smartphone.
I dag sker mange angreb helt automatisk, og alene mængden af spyware, malware og ondsindede virusangreb vokser dag for dag. Ved at bruge disse programmer kan man drage fordel af en global database der samler informationer om angreb og vira ét sted, og derfor slå mange fluer med et enkelt smæk.
Det kan godt tage lidt tid og koste lidt penge at få optimeret sin cybersikkerhed, både for private eller professionelle. Men det kan koste meget mere tid og mange flere penge hvis det værste skulle være ude. De fem ovenstående tips er blot nogle af de vigtigere indenfor området, og hvis du kan nikke ja til 3 eller flere af disse er du allerede godt stillet.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)