Hvordan scorer du jobbet, du så gerne vil have? Det gør du ved at gøre dit forarbejde. Du skal aflevere et godt CV med en god ansøgning, og så skal du selvfølgelig være kvalificeret til jobbet, ellers er der meget lange udsigter til jobbet. Det gode CV kan være en god ide at hente hjælp til. Det kan være en stor mundfuld at skrive så stringent og perfekt som muligt. Det er ikke strukturen og opsætningen, der skal skille sig ud. Det er dine kvalifikationer.
Få det perfekte CV ind under neglene
Hvordan ser det perfekte CV så ud? Du kan finde et CV-eksempel her, der er så tæt på perfekt, som man kunne ønske sig. Det er selve strukturen på dit CV, som du her kan kopiere. Dertil kommer, at du skal være stringent, når du udvælger de kvalifikationer, som skal med på dit CV. Der skal ikke være for meget fyld og ikke noget, der ikke siger noget om dine kvalifikationer i forhold til jobbet, du søger. Så fjern alt det overflødige, og lad kun det unikke og specifikke stå tilbage til læseren.
Få jobansøgningen og CV’et til at snakke sammen
Som om det ikke var svært nok at lave det perfekte CV, så skal CV’et også have en fantastisk ansøgning at læne sig op ad. CV’et er altid det, der bliver læst først, når din kommende chef skal læse din ansøgning. Derefter kommer ansøgningen. Det betyder dog ikke, at ansøgningen er mindre vigtig. Det er mindst lige så vigtigt – og sammenspillet mellem CV og ansøgning skal helst være gennemtænkt.
Du ved, at de læser dit CV først, så udnyt det i din ansøgning. Du skal ikke skrive, at du har arbejdet her og her. Det står allerede i dit CV. Du skal derimod vise i din ansøgning, hvad du tager med fra dit tidligere arbejde, uddannelse m.m., og hvorfor det er interessant i forhold til det job, du søger. For så at gøre det endnu mere bøvlet, så skal du gøre det ved at forsøge at vise den erfaring, du fik og tager med videre – og ikke bare beskrive den – show it, don’t tell it.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)