Aktivistisk forskning vinder indpas på universiteterne

En kronik af folketingsmedlemmerne Henrik Dahl og Morten Messerschmidt fra 12. marts hævdede, at intolerant og aktivistisk antividenskab i stigende grad er ved at vinde indpas i den danske universitetsverden. De gav konkrete eksempler på, hvad de så som dårlig aktivistisk forskning, skriver Nicolai J. Foss, professor ved CBS, og Torsten Skov, ph.d., i Berlingske.

”Det er værd at bemærke, at udviklingen ikke kun finder sted inden for visse dele af humaniora og samfundsvidenskab, men også er ved at vinde indpas i naturvidenskaben.

Det gælder for eksempel ideer om, at det er nødvendigt at ’dekolonisere lys’. Synspunktet er her, at fysikkens gældende forestilling om, hvad lys er og gør, er skævvredet af særlige ’hvide’ og ’vestlige’ perspektiver. Der er således fysikere, der i fuld alvor mener, at der mangler indfødt viden i vores forståelse af lys.

Det burde ikke være svært at indse, at en opfattelse af, at min viden er lige så god som din viden, overflødiggør institutioner som universiteter, med andre ord: At universiteterne er i gang med at grave deres egen grav. Vi har brug for stærke ledelser på universiteterne til at rette kursen op”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)