Magtens arrogance holder befolkningen udenfor

I 2018 blev der vedtaget en revideret offentlighedslov, som i strid mod, hvad der stod i VLAK’s regeringsgrundlag, ikke har lempet den bestemmelse, der er kendt som ministerbetjeningsreglen, og som har været stærkt kritiseret for at lukke ned for indsigt i centraladministrationens arbejde.

Det var indlysende, at et flertal i Folketinget ønskede at mørklægge væsentlige dele af lovgivningsarbejdet og holde flere og flere processer hemmelige for offentligheden. Ikke overraskende blev loven hurtigt benævnt ”Mørklægningsloven”.

Især paragraf 24, der handler om ministerbetjening, er faldet kritikerne for brystet. Paragraffen sikrer, at mange dokumenter i det lovforberedende arbejde mellem ministre og embedsmænd i den stadig mere magtfuldkomne centraladministration kan fritages for aktindsigt.

Paragraffen har ifølge Ombudsmanden ført til mindre åbenhed i den offentlige forvaltning siden vedtagelsen i 2013, og det er stærkt belastende for Danmark, der ellers bryster sig af at være et af de mest åbne og demokratiske lande i verden.

Den reviderede offentlighedslov fortsætter en hyklerisk trend, hvor politikerne, der er i opposition, går ind for langt mere åbenhed end hvis de sidder i regering.

Søren Pape Poulsen ville f.eks. tage et opgør med især den del af offentlighedsloven, der mørklægger alt, hvad der har med ministerbetjening at gøre, før han blev justitsminister i nov. 2016. Men efter at han har sat sig på taburetten omgivet af embedsmænd og politichefer, som afskyr for meget offentlighed, fordi det gør deres arbejde så besværligt, blev opgøret droppet.

I juni 2018 bragte Politiken en lækket lydoptagelse, hvor departementschef Sophus Garfiel siger til medarbejderne, at hvis der er oplysninger, som de ikke ønsker, skal komme frem i offentligheden, så skal man tilrettelægge arbejdet, så de ikke kommer frem.

Embedsværket i centraladministrationen opfatter aktindsigt som en decideret uskik, og man går langt for at sikre lukketheden. Det er f.eks. velkendt, at man sætter fuldmægtige til at håndbære kuverter og USB-nøgler for at undgå kommunikationsformer, der kræver journalisering.

Aktindsigt er en ret for borgere til at søge om adgang til dokumenter og oplysninger hos offentlige myndigheder. Det er en ret, der er fæstnet i offentlighedsloven, og den pågældende myndighed har pligt til hurtig behandling af aktindsigten.

Set i dette lys er det tankevækkende, at Kammeradvokaten, der rådgiver hovedparten af offentlige myndigheder i Danmark, har lavet et kursus i, hvordan embedsværket kan begrænse, afslå og begrunde aktindsigtsanmodninger ved at henvise til manglende ressourcer.

”Det er rystende, at statens egen advokat, som man i det her tilfælde næsten kan kalde en mørkekammeradvokat, underviser i, hvordan man holder befolkningen udenfor. Det afslører, at vi har et problem med en lukkethed- og mørklægningskultur. Det er virkelig skræmmende at se, hvor systematisk det her er udformet”, sagde Tine Johansen, der er formand for Dansk Journalistforbund (DJ),  til Journalisten.

I den danske forvaltningskultur er lukkethed det bærende princip, som støttes af såvel de regeringsbærende partier som embedsværket, der ønsker en fortsat lukket kultur.

Facit er, at politikerne og embedsmændene fjerner sig længerere og længere væk fra de borgere, de skal betjene. Åbenhed og gennemsigtighed i det illiberale Danmark har tabt til magtens arrogance.

André Rossmann