Det rager ikke dig hvad statsmagten foretager sig

I den danske forvaltningskultur er lukkethed det bærende princip, som støttes af såvel de regeringsbærende partier som embedsværket. De ønsker alle en fortsat lukket kultur.

I 2018 blev der vedtaget en revideret offentlighedslov, som har været stærkt kritiseret for at lukke ned for indsigt i centraladministrationens arbejde. Ikke overraskende blev loven hurtigt benævnt ”Mørklægningsloven”.

Især paragraf 24, der handler om ministerbetjening, er faldet kritikerne for brystet. Paragraffen sikrer, at mange dokumenter i det lovforberedende arbejde mellem ministre og embedsmænd i den stadig mere magtfuldkomne centraladministration kan fritages for pressens aktindsigt.

Aktindsigt er ellers en ret for borgere til at søge om adgang til dokumenter og oplysninger hos offentlige myndigheder. Det er en ret, der er fæstnet i offentlighedsloven, og myndighederne har pligt til hurtigt at behandle anmodninger om aktindsigt.

Set i det lys er det tankevækkende, at Kammeradvokaten, der rådgiver hovedparten af offentlige myndigheder i Danmark, har lavet et kursus i, hvordan embedsværket kan begrænse, afslå og begrunde aktindsigtsanmodninger.

”Det er rystende, at statens egen advokat, som man i det her tilfælde næsten kan kalde en mørkekammeradvokat, underviser i, hvordan man holder befolkningen udenfor. Det afslører, at vi har et problem med en lukkethed- og mørklægningskultur. Det er virkelig skræmmende at se, hvor systematisk det her er udformet”, sagde Tine Johansen, der er formand for Dansk Journalistforbund (DJ),  til Journalisten.

Det forlyder, at S-regeringen er i færd med at udarbejde et nyt lovforslag, der vil ændre offentlighedsloven, så navne på visse offentligt ansatte i højere grad bliver undtaget fra retten til aktindsigt.

Fremover vil f.eks. socialrådgivere og fængselsbetjente kunne træffe dårlige beslutninger og gemme sig bag anonymiteten uden at skulle frygte klager fra utilfredse borgere.

Forslaget er et skridt mod mere mørklægning af, hvad de offentlige myndigheder foretager sig, mener Sten Bønsing, som er professor i offentlig ret ved Aalborg Universitet.

”Når alt kommer til alt, er forslaget en begrænsning af retten til aktindsigt”, påpeger professoren: ”Jo mere man begrænser retten til aktindsigt, jo mere begrænser man borgernes muligheder”.

Danske politikere og embedsmænd fjerner sig længerere og længere væk fra de borgere, de skal betjene. Åbenhed og gennemsigtighed i det Danmark, der ellers ynder at markedsføre sig selv som det eneste rigtige demokrati, er ved at tabe til magtens arrogance.

André Rossmann