20.000 sidder på indskiftningsbænken og tager en slapper

Der er p.t. flere ledige end før coronakrisen, og bl.a. sidder over 20.000 akademikere på indskiftningsbænken, mens de kunne bidrage til vækst ude i de danske SMV’er, skriver Jakob Brandt, adm. direktør, SMV Danmark, og Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne, i et debatindlæg i Børsen.

I Danmark får raske og velfungerende akademikere som bekendt lov til at være på dagpenge i helt op til to år. I en situation, hvor vi har mangel på arbejdskraft og et enormt pres for at få flere hænder og hoveder ud på arbejdsmarkedet, burde de ledige dimittender tage et job i landets små og mellemstore virksomheder, men det er der ingen prestige i.

De unge drømmer nemlig om spændende jobs på landets største virksomheder såsom Lego, McKinsey, Deloitte, A.P. Møller, Novo Nordisk eller Microsoft – mindre kan ikke gøre det.

Ledige dimittender bør heller ikke være for fine til at tage et ufaglært job. De bør søge de job, der er, og så sideløbende forsøge at finde drømmejobbet. Bl.a. fordi jo længere tid man går ledig, desto sværere bliver det at finde arbejde.

Det er derfor morsomt, at Lars Qvistgaard, som er medforfatter til omtalte debatindlæg i Børsen, i november 2019 har udtalt: ”Det er helt urimeligt, at ledige akademikere skal tvinges ud i ufaglærte job. Jeg synes ikke, at det giver mening at tvinge en akademiker til at tage et job i Netto. Når man har taget en uddannelse, som samfundet har investeret i, er det bedste, at man får et job der, hvor man kan bruge den”.

Virkeligheden er, at mange danske studerende lopper sig efter endt studium, og at ledige akademikere står for ca. 25 pct. af alle dagpengemodtagere her i landet.

Det skyldes, at en nyuddannet fra universitetet kan gå fra en SU-sats på 6.000 kr. til en dimittendsats på ca. 13.000 kr. og blive så rig, at det er nærliggende at ”tage en slapper” efter endt studium på skatteydernes regning.

Danskerne skal dog ikke regne med, at akademikerne i Folketinget vil forringe vilkårene for deres ledige akademiker-børn.

Akademiker-eliten, både i og uden for Folketinget, er nemlig rørende enig om, at det kun er rimeligt, at kassedamen i Netto skal betale skat for, at deres ledige akademiker-børn kan få dimittenddagpenge, fordi de opfatter ufaglærte job samt job på SMV’erne som lavprestigejob, der er under deres værdighed.

Akademiker-eliten synes med andre ord, at det ville være synd for deres unger, der har fået verdens højeste SU og en fin skattefinansieret universitetsuddannelse, at tage et job, som mange andre danskere må tage.

André Rossmann