Helle Lund

Kandidat til byrådet i Gribskov

Jeg er 52 år og Jeg har en erhvervsuddannelse, jeg er merkonom i virksomhedsøkonomi, og er uddannet finansøkonom. Jeg har arbejdet med ledelse, indkøb og markedsføring.

Jeg valgte at blive politisk aktiv, efter at have kæmpet med det offentlige system i mange år, da vores datter var svært hjerneskadet. Jeg havde nok forventet, at vores offentlige system var effektivt og velfungerende, men det virker ikke! Det er et bureaukratisk helvede, som ikke er til for borgerne, men kun er til for systemet selv. Det viste sig at være en kamp, at få den hjælp vi havde brug for og lige præcist derfor, gik jeg ind i politik.

Jeg tror på at det kan ændres, så det bliver et system, der er til for borgerne.

  • Retssikkerheden skal tilbage, så ældre, syge og handicappede borgere ikke skal klage for at være sikker på at få den hjælp, de har krav på. De skal behandles ordentligt!
  • Der skal bruges færre penge på administration og bureaukrati – og mere på kernevelfærd.
  • Vi skal styrke vores lokalsamfund og have langt mere borgerinddragelse.
  • Vi skal lave helhedsplaner for lokalsamfundene i samarbejde med de borgere, der bor der. Det vil styrke vores kommune, og det er ganske enkelt sund fornuft.