Et enøjet fokus på at undgå investeringer i virksomheder med aktiviteter inden for fossil energi redder ikke verden, skriver Jens Lundsgaard, senior fellow, Axcelfuture, i Børsen.
”At gaspriserne var nogenlunde stabile i de seneste årtier, skyldtes blandt andet, at Europas største gasfelt ved Groningen i Holland blev styret som en buffer, der producerede, når efterspørgslen var høj. Men for et par år siden besluttede man at afvikle dette gasfelt. Storbritannien lukkede for et par år siden det store gaslager Rough, som var knyttet til gasproduktionen i Nordsøen. Nu bliver prisen på disse beslutninger tydelig!
Det er fint, at investorer gerne vil købe grønne obligationer, men verden har i virkeligheden brug for et meget mere nuanceret investorsyn på miljø, samfundsforhold og god virksomhedsledelse (esg), som betoner et samlet robust system. Her vil samspillet mellem grøn og fossil energi stadig være afgørende i adskillige årtier. Lykkes vi ikke med det, mistes den folkelige opbakning til den grønne omstilling, når energiregningen pludselig mangedobles”.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)