Beboerne i landsbyen Sandvad ved Vejle har i længere tid protesteret mod, at en gruppe på 15 asylsøgere, som kan omfatte både morddømte og seksualforbrydere, skal placeres på det lokale asylcenter. Det ligger i et parcelhuskvarter ved siden af landsbyens legeplads, oplyser Jyllands-Posten.
”Afgørelsen om Sandvad udstiller nådesløst, hvor gennemført forløjet hele debatten om placeringen af udrejsecentre og asylcentre med særlige udfordringer er. Hvor er den politiker, der seriøst vil forklare de hårdt plagede danskere, hvordan dette problem, som kun vil vokse sig større, skal løses? Indtil videre bliver der talt skamløst udenom.
Politikerne hopper fra tue til tue uden en overordnet plan for, hvordan det grundlæggende problem med stadigt flere asylsøgere, men især med stadigt flere afviste asylsøgere, der burde rejse hjem, men ikke gør det, egentlig skal løses.
Befolkningen holdes hen med snak og vage løfter. Desperationen lyser ud af denne regering, som den gjorde hos den foregående. Igen dokumenteres afstanden mellem dem, der træffer beslutningerne, og dem, der skal leve med dem”.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)