Samme pris næste år med bizz eller nummerplade på Storebælt

I 2022 koster det fortsat 194 kr. at passere Storebælt med automatisk betaling i personbil, mens prisen for personbiler, der betaler kontant eller med kort, stiger til 250 kr. Dermed bliver gevinsten ved at benytte automatisk betaling minimum 55 kr. pr. tur.

Den lavere pris til trafikanter, der betaler automatisk med bizz eller nummerplade, er resultatet af en prisnedsættelse i 2018, hvor det blev 15 pct. billigere at passere Storebælt i personbil med automatisk betaling.

Prisnedsættelsen er med skal sikre en fortsat effektiv trafikafvikling i betalingsanlægget og forebygge kø og uheld. Betaling med nummerplade i de nye og hurtige ekspresbaner er en succes, og i juli blev mere end hver fjerde tur betalt via nummerpladen.

Prisen for en personbil under 6 meter og for en personbil med anhænger stiger begge med 5 kr. efter nytår, hvis turen betales med kort eller kontanter.

Priser for passage for fritidskunder

Køretøjstype Pris med kort og kontant 2021 Pris med kort og kontant 2022 Pris med automatisk betaling 2022
MC / personbil under 3 m 130 130 101
Personbil under 6 m 245 250 194
Personbil med anhænger 375 380 295

Storebælts pris- og rabatstruktur er fastsat af Transport- og Boligministeriet og justeres årligt på baggrund af den almindelige prisudvikling. Pris for automatisk betaling fastholdes frem til 1. januar i året for åbning efter motorvejsudvidelsen på Vestfyn.

Da Storebæltsbroen åbnede i 1998, kostede en enkelttur i personbil 210 kr. Det svarer i 2022 til 320 kr. i dagens priser.

Gælden for Storebæltsforbindelsen er ved udgangen af 3. kvartal 2021 på 18,4 mia.kr. Flere oplysninger om priser og rabatordninger findes på Storebælts hjemmeside.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)