Både eksperter og blå politikere retter nu hård kritik af en mangelfuld overvågning af omikronvarianten blandt covid-19-patienter på intensiv. Der er meget, der tyder på, at de politiske beslutninger om at lempe eller forlænge restriktionerne i samfundet er sket på et usikkert grundlag, skriver Berlingske.
”Sundhedsordfører Martin Geertsen (V) undrer sig over, at regeringen ikke har sørget for at tilvejebringe tallene over indlagte på grund af omikron. ’Vi fægter fuldstændig i blinde i det her forløb med omikronvarianten og baserer vigtige beslutninger på fornemmelser. Det er afgørende for indsatsen, at man ved, hvor mange der er indlagt på vores hospitaler på grund af omikron og i særdeleshed på intensivafdelinger. For hvis ikke omikron belaster det danske sundhedsvæsen, hører argumenterne for restriktionerne op, for det står klart i epidemiloven, at belastningen af sundhedsvæsenet er afgørende for restriktioner. Det kunne jo være, at der slet ikke er grundlag for at forlænge nogen af restriktionerne overhovedet, men det kan jeg ikke vide, for regeringen har ikke leveret de tal’, siger han”.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)