Mandag klokken 16.09 fik politiet en anmeldelse om, at en mand netop havde hugget en telefon ud af hånden på en kvinde, som stod med den på banegården i Slagelse. Han blev dog løbet op og tilbageholdt af kvinden og et vidne, og kort efter ankom politiet. Telefontyven var en 21-årig udenlandsk mand uden fast bopæl, som blev anholdt klokken 16.30 og sigtet for tyveri. Han blev taget med til politistationen i Slagelse, hvor han blev afhørt, og umiddelbart bagefter blev han præsenteret for en bøde på 3.500 kroner for tyveriet.
Den 21-årige er fortsat anholdt, og Udlændingestyrelsen undersøger nu, om han skal sendes ud af Danmark.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)