FAXE: 54-årig sigtet for blufærdighedskrænkelse
Mandag klokken 16.41 blev politiet kaldt til Vinkældertorvet i Faxe, hvor et par 11-12-årige piger havde været udsat for blufærdighedskrænkelse. Det var tilsyneladende en 54-årig mand, der var kommet med nogle utilbørlige udtalelser over for pigerne, som så havde fortalt den enes far om det. Politiet anholdt den 54-årige, som blev sigtet for blufærdighedskrænkelse og taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt. Han blev løsladt igen klokken 18.44.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)