Kiosker og dagligvarebutikker skal have styr på, hvor deres slik og sodavand kommer fra

Forbrugernes sikkerhed er i fokus, når Fødevarestyrelsen i år tjekker sporbarhed på bl.a. slik, sodavand og chokolade hos 1.500 virksomheder. Virksomhederne skal nemlig kunne dokumentere, hvor deres varer kommer fra, og sidste års kontrolkampagne viste, at hver fjerde virksomhed ikke havde godt nok styr på sporbarheden.

Alle fødevarevirksomheder i Danmark skal kunne dokumentere, hvor deres varer kommer fra. Og medmindre de har solgt varen direkte til den endelige forbruger, skal de også have styr på, hvem varen er solgt til.

Sidste år viste Fødevarestyrelsens kontrolkampagne om sporbarhed på fødevarer imidlertid, at hver fjerde detail- eller engrosvirksomhed ikke kunne dokumentere, hvor deres varer som f.eks. kød, grønt, slik, vin og spiritus, chokolade, tyggegummi og kaffe kom fra og blev sendt videre til.

Derfor sætter Fødevarestyrelsen gang i en udvidet kontrolkampagne for at følge op på sidste års resultater. Samtidig udvides omfanget af kampagnen, så det omfatter i alt 1.500 virksomheder som f.eks. kiosker og dagligvarebutikker, der landet over kan forvente besøg af kontrollen. Kampagnen kører til og med oktober.

”Dette års kontrolkampagne har to formål. Først og fremmest skal vi ud at kontrollere, om virksomhederne overholder reglerne. Samtidig er det også en kampagne, der har fokus på, at virksomhederne sikrer sig, at de har sporbarhedsdokumentation for de fødevarer, de modtager og sælger. Det skal de af hensyn til forbrugernes sikkerhed, men også for deres egen skyld, så de selv kan være med til at begrænse den økonomiske belastning, der kan være ved en eventuel tilbagetrækning af varer,” forklarer sektionsleder Ina Jochimsen fra Fødevarestyrelsens afdeling for Foder- og Fødevaresikkerhed.

Dokumentation for sporbarhed kan f.eks. være fakturaer for fødevarer, som en virksomhed køber eller sælger. Den skal vise, hvor varerne kommer fra, og hvem de er solgt videre til, så en fødevare hurtigt kan trækkes tilbage fra markedet, hvis der f.eks. er fejl ved produktet, eller der er konstateret en risiko for fødevaresikkerheden.

FAKTA:

Kampagnen på sporbarhed i 2021 viste en regelefterlevelse på 76%, hvilket var et dårligere resultat end forventet. Ud af de i alt 402 gennemførte kontroller var 376 foretaget i detailvirksomheder, og 26 i engrosvirksomheder. Resultatet skyldes formentlig, at man koncentrerede sig om mindre detailvirksomheder, herunder kiosker og tjekkede flere varegrupper end tidligere.

65 virksomheder (16,2%) fik beslaglagt fødevarer på grund af manglende/mangelfuld sporbarhedsdokumentation, hvoraf de tre blev givet i engrosvirksomheder.

Det grundlæggende hensyn bag sporbarhed er at kunne sikre en hurtig og effektiv tilbagetrækning af usikre fødevarer fra markedet – altså beskyttelse af forbrugerne.

Som fødevarevirksomhed skal man have et system og procedurer på plads, der sikrer, at sporbarhedsoplysningerne kan stilles til rådighed for Fødevarestyrelsen. Det kan f.eks. ske gennem virksomhedens regnskabssystem.